
Fra Vor Frelsers Kirke og de gamle volde til Christiania, B&W, Gasolin, Rottehullet, kanalerne og de historiske pakhuse – Christianshavn er en bydel fyldt med fortællinger og sjæl.
Christianshavn blev grundlagt mellem 1617 og 1622 af Christian IV, der lod en helt ny bydel opføre på pæle i vandet mellem Sjælland og Amager. Inspirationen kom fra Amsterdam, og bydelen blev planlagt med en overby og en nederby adskilt af en kanal. Fra 1639 til 1674 havde Christianshavn status som selvstændig købstad.
En af bydelens store fordele er, at den heldigvis gik fri af de store bybrande, som ellers hærgede København – og netop derfor finder vi her en enestående samling af velbevarede, gamle bygninger.
Slut dig til en guidet tur rundt i denne smukke og historiske bydel og lad dig fortælle om de mange fascinerende historier, der knytter sig til gaderne, husene og menneskene her.
Christianshavns Torv (Ved Metroen), 1410, København
Get directionsChristianshavns Torv (Ved Metroen), 1410, København
Get directions