Festivalgudstjeneste i Tønder Kristkirke

Festivalgudstjeneste i Tønder Kristkirke

O události

Kom til en musikalsk aftengudstjeneste, hvor Stundom fylder kirken med stemningsfulde toner og ord til eftertanke sammen med organist Steen Wrensted Jensen og sognepræst Sarah Jane Redmond.

Stundom repræsenterer den ny nordiske folkemusik: De tre talentfulde musikere Emma Kragh-Elmøe (violin), Julian Svejgaard (klaver) og Villads Hoffmann (cittern) skaber en unik kemi, hvor sublim vellyd og poetisk nerve smelter sammen. Deres musik skaber overdådige lydlandskaber med enkle virkemidler og gribende melodier, hvor det tætte og organiske sammenspil får lov at skinne.

Stundom er kendt som en af de mest efterspurgte grupper inden for ny nordisk folkemusik i Danmark, og de har opnået stor anerkendelse fra både publikum og anmeldere for deres evne til at forene folkemusikens akustiske nærvær med kammermusikalsk ynde og drømmende melankoli.

Kom i festivalstemning med en aften fuld af musik og poesi! Dørene til kirken åbner kl. 19.30. Der er selvfølgelig gratis entré, men pladser efter ’først til mølle’.

📸 Fotograf: Sebastian Stigsby
📍 Sted: Kirkepladsen 4, 6270 Tønder, Danmark
Event detaljer på Facebook

Nalezeno Somem·Zobrazit originál
Místo

Kirkepladsen 4, 6270 Tønder, Danmark

Trasa