
Strik og Tusen Vin
🌿 Strik & Tusen Vin 🍷
Træd ind i den fredfyldte vinmark hos Tusen Vin, hvor 15.000 vinstokke står som vidner til naturens ro. I samarbejde med Stine Radicke inviterer vi dig til en uforglemmelig sanselig oplevelse, hvor fokus ligger på nærvær, fællesskab og smag.
Tag dit strikketøj med og nyd en afslappende stund i vinmarken, hvor tempoet sænkes, og der er plads til både fordybelse og gode samtaler. Arrangementet varer ca. 2,5 time og inkluderer en guidet tur gennem vinmarkerne og vineriet, ledet af vinbonden. Her får du et ærligt indblik i økologisk vindyrkning, livet som dansk vinbonde og det fine håndværk, der ligger bag hver flaske.
Vi har udviklet en strikkeopskrift, som vil blive delt ud på dagen og præsenteret af Stine Radicke. Hvis du ønsker at starte med strikningen på dagen, så husk at medbringe:
- Strikkepinde 3,5 mm
- Strømpepinde eller rundpind 60/80 cm
- 50 g garn med en løbelængde på ca. 175 meter, eller andet garn, der giver en strikkefasthed på 22 masker i bredden.
Som en del af oplevelsen vil du smage fem forskellige vine, mens du lytter til de historier, der knytter sig til dem. Få inspiration til, hvordan du bedst kan nyde vinene sammen med mad. Her handler vin ikke kun om smag, men også om stemning, jord, vejr og mennesker – og om at være til stede i nuet. 🍇✨
Bognæsvej 35, 4300, Holbæk
TrasaNaskenujte fotoaparátem – akce se otevře v aplikaci Somo.

![VMO [VIOLENT MAGIC ORCHESTRA] // Live at Plan B — Malmö](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimages.gosomo.app%2Fevents%2Fbc79b8b1-357b-4f3d-b270-bb9211af74a5%2F5e67bb9c-e251-4834-9f93-ec49f65b85d9.webp&w=1200&q=75)







