
KYS i Århus vol. 1 | En rejse ind i lidenskab og forbundethed med kysset som anker
💋 Dato: 5/11-2026
💋 Sted: Hjerterum, Guldsmedgade 26B, st, 8000 Aarhus, Danmark
Denne begivenhed er til jer, som synes, det er dejligt at kysse.
💋 I er sikkert allerede fantastiske til at kysse, og I vil få udvidet jeres repertoire med nye måder at kysse på, krydret med videnskabelige fakta. I vil connecte på flere planer - ikke kun med kys, men også med nærvær.
💋 Måske har I kysset en del tidligere, men de intense, legende kys er svundet i baggrunden i en fortravlet hverdag.
💋 Ønsker I en skøn og sjov tid sammen, hvor I mærker samhørighed, leg og lethed mellem jer?
💋 Er I interesseret i en spændende oplevelse med en god vekselvirkning mellem fakta, teori og kærlige øvelser?
Så er KYS helt klart noget for jer!
I inviteres til en levende og varieret stund i KYSSETS navn, hvor du og din yndlings-kyssepartner kan få en dyb, sjov og forbindende oplevelse.
Alle tidligere deltagere har følt sig trygge og pakket ind i deres egen særlige boble, så I kan "kysse i fred" under kærlig vejledning.
Hvem tilmelder sig?
Tidligere har der været ægtepar, kærester, elskere, veninder, folk på deres første date og bekendte, som ikke havde en partner men syntes, denne begivenhed trak i dem. Jeres alder, køn, seksuelle orientering og relation er underordnet - sørg dog for, at det er én, du har lyst til at kysse og connecte med.
Hvor foregår det?
Hjerterum, Guldsmedgade 26B i Baghuset - 8000 Århus C.
Dørene åbner kl. 18.50, og vi går i gang kl. 19.00.
Pris og tilmelding:
350 kr. per person for plads i Kysse-himmelen (I køber to billetter, da I ankommer med jeres egen kyssepartner).
Gavekort kan også købes.
Vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende, og pengene refunderes ikke ved afbud. I må dog gerne give eller sælge jeres billetter videre til et andet par.
Facts! Vidste du:
- Oprindelsen af ordet KYS er old-engelsk coss, som var et lydefterlignende ord.
- Kys kan genskabe forelskelsesfølelser og udløser kærlighedshormonet serotonin.
- Kys sænker niveauet for stresshormonet kortisol og virker afslappende.
- Første gang der blev kysset i en film, var i 1896 og varede 47 sekunder.
- Kys forbedrer mundsundhed ved at øge mineralsalte i spyttet.
- Kys har været en del af menneskets kultur i årtusinder, med de tidligste fund i indiske tekster på sanskrit.
- En amerikansk undersøgelse viser, at mange har stoppet et forhold på grund af dårlig kysseevne.
- Dine læber er mere følsomme end dine fingerspidser, hvilket gør kys til en dejlig oplevelse.
- Kys kan forbrænde op til dobbelt så mange kalorier pr. minut og aktivere mange ansigtsmuskler.
Anbefalinger:
"Kæmpe tak for en fantastisk workshop Kys i Odense. Det var en magisk aften..." - Joanna og Lars
"Et rigtig hyggeligt event..." - Alexandra
"Alt lige fra den grundige information til øvelserne var velgennemtænkt..."
Guldsmedgade 26B, 8000, Aarhus
Get directionsScan with your camera – the event opens in the Somo app.









