
Kōya & Persecutor
Kōya 🎸
Aalborgeniske Kōya har hurtigt indtaget den danske metalscene med energiske live-shows og en kompromisløs attitude. Bandets tidlige optrædener inkluderer nationale events som Mono Goes Metal, When Copenhell Freezes Over, Copenhell, og Summer Breeze (DE).
Kōya kombinerer moderne post-hardcore og sludgens tunge lydbillede med atmosfæriske elementer fra black metal og shoegaze, hvilket skaber et dynamisk og intenst lydbillede, der balancerer mellem det kontrollerede og det kaotiske. Deres kommende album Pendula (sensommer 2026) lover at skærpe udtrykket yderligere, med højere tempo, mere fokuseret aggression og strammere sangskrivning — alt sammen uden at miste den atmosfæriske dybde. Tematikken kredser om indre dualisme, hvor kontrol ofte blot er en illusion. Kōya formidler en skandinavisk dysterhed på scenen, præsenteret med højtløftede knytnæver og nordjysk charme.
Persecutor 🤘
Persecutor er kendt som et af de mest energiske navne på den moderne metalscene. Med deres aggressive og fængende musik, rasende shows og visuelt slagkraftige fremtoning skaber bandet en eksplosiv atmosfære — både på plade og på scenen.
Deres andet album Vendetta (2023) har resulteret i en åbningskoncert på Copenhell samt en Europa-tour som support for legendariske Illdisposed. De har desuden optrådt i flere europæiske lande som Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland, og received a nomination for Årets Album ved awardshowet Den Hårde Tone. Persecutor har cementeret sin plads på metalradaren i Danmark og sigter nu efter at vække genklang i resten af Europa, med spillejobs som Eurosonic i Holland og The Alternative Escape/The Great Escape i Brighton, UK.
Forbered dig på et show spækket med melodiske riffs, hårdtslående trommer, stadion-kor og dystre tekster.
Gammeltorv 10, Aalborg, DK
Get directionsScan with your camera – the event opens in the Somo app.
![MINIMAL-[ISM] W/ KKSASANA [UK]](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimages.gosomo.app%2Fevents%2F43603f65-dd45-4341-b068-7455b7a14944%2F5faa5da8-a4cb-4ec5-a2f4-c5342cf1e1ce.webp&w=1200&q=75)








