
Trackday & træf på Padborg Park | KOBLING
🔔 OBS: Trackday er udsolgt. Kig meget gerne forbi til træf! Det bliver fedt! 😎
Test dine evner bag rattet på en vaskeægte racerbane. Den 1. august kan du slippe bilen løs på Padborg Park. En adrenalinfyldt dag med masser af kørsel, hygge i pitten, mad & drikke, samt et tilhørende træf, der sikrer yderligere stemning på lægterne.
Bliv en bedre chauffør bag rattet af din egen bil og del oplevelsen med ligesindede deltagere.
Program:
- 07:45 - 08:00: Mødepligtig indskrivning og briefing
- 08:00 - 10:00: Kørsel i stints på 15 minutter. Bilerne opdeles i nybegyndere og øvede. Første to stints for begyndere er med førerbil.
- 10:00 - 16:00: Open pitlane. Kør så meget du vil! Mulighed for kørsel med instruktør.
Morgenmad, frokost og drikkevarer er inkluderet for chauffører og tilmeldte passagerer.
Bil & MC Træf:
Samtidig med vores trackday afholdes der også et gratis træf, hvor alle køretøjer er velkomne. Den tilhørende hangarplads danner rammen om fede biler og motorcykler, udstillere samt mad og drikke.
Oplev trackdaybilerne og se dem køre på banen. Et træf med summende motorer, der får fuld gas på racerbanen i baggrunden. En legendarisk kombination!
Indgangen til træffet åbner klokken 10:00 og lukker klokken 16:30.
Hvad er en Trackday?
En trackday er en oplagt mulighed for at teste dig selv og bilens evner i sikre omgivelser. Det er et kørekursus med tilknyttet instruktør, hvor du som nybegynder kan lære at køre din egen bil korrekt og sikkert på banen. Du får vejledning i sporvalg, bremsning, acceleration og kørestil.
Find yderligere informationer om vores trackday her: KOBLING Trackday
📍 Hvor: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg
🕒 Hvornår: 1. august fra 07:45 til 16:00
Flyvepladsen 10, 6330 Aabenraa, Denmark
Route


