
KROPPEN ER MIT MODERSMÅL 🌸
Foredrag: KROPPEN ER MIT MODERS-MÅL ✌️👶🏼👧🙅♀️Tidspunkt: 23. august kl. 14.00–17.00Pris: GRATIS med mulighed for donation på 31424469. Sted:Elmely, NørresundbyLindholmsvej 24 Salen. Hvordan lever et barn, når de voksne omkring det er fysisk til stede, men følelsesmæssigt fraværende og utilgængelige? Hvordan finder man livet i sig selv, når man er vokset op blandt mennesker, der selv har mistet kontakten til deres eget indre liv? Hvordan kaperer og bearbejder ‘man’ sexuelle overgreb fra barndomsland? Hvordan påvirker det et menneske at vokse op uden at have groet sig en visdomstand? Hvad sker der med et barn, når det gentagne gange må tilsidesætte egne behov for at tilpasse sig, overleve eller tage ansvar for andre?I dette personlige foredrag deler jeg min egen historie om at vokse op under dysfunktionelle opvækstvilkår og med oplevelser af seksuelle overgreb. Jeg fortæller om de senfølger, der kan følge med langt ind i voksenlivet, ikke kun psykisk, men også kropsligt og relationelt.Med afsæt i både egne erfaringer og min faglige forståelse som kropsterapeut sætter jeg ord på temaer som:• Tilknytning og følelsesmæssigt omsorgssvigt• Overlevelsesstrategier og tilpasning• Skam, skyld og selvopfattelse• Kroppens hukommelse og nervesystemets betydning• Relationer, grænser og identitet• Heling og vejen tilbage til sig selvUndervejs vil jeg læse udvalgte digte fra forskellige processer af mit levede liv. Digte, som blev en måde at overleve, forstå og senere bearbejde det, der ikke kunne siges højt.Dette foredrag er ikke en fortælling om at “komme over” fortiden.Det er en fortælling om, hvordan vi som mennesker formes af det, vi har været udsat for, og hvordan vi, med støtte, bevidsthed og omsorg, kan begynde at skabe et liv med større frihed, kontakt og autenticitet.Foredraget henvender sig både til mennesker med egne erfaringer og til pårørende, fagpersoner og andre, der ønsker en dybere forståelse af senfølger efter traumer og følelsesmæssigt omsorgssvigt.❤️“Vi heler ikke ved at glemme vores historie. Vi heler ved gradvist at kunne være i kontakt med den uden at miste kontakten til os selv.”Der er plads til 40 mennesker, så ræk endelig ud til mig for tilmelding på 31424469 eller over Messenger.
Lindholmsvej 24, 9400 Aalborg, Danmark
Vägbeskrivning








